Copyright regler – alt du skal vide om dansk ophavsret

Copyright- og ophavsretsreglerne kan være svære at forstå, men er meget relevante. Især i vores tid, hvor det med internettet bliver lettere og lettere at få information som for eksempel tekst, billeder, film og ligeledes lettere at ’stjæle’ og kopiere denne information.

Forestil dig, at du driver virksomhed. Det kan for eksempel være, at du er håndværker. For at skaffe så mange kunder som muligt, har du lavet en hjemmeside. På hjemmesiden har du lavet en god tekst, som forklarer, hvorfor kunderne netop skal vælge dig.

Det er en tekst, som du har brugt lang tid på, fordi du gerne vil have, at teksten skal være bedre end alle dine konkurrenters tekster. Du har ligeledes fået taget nogle gode billeder – måske har du endda brugt penge på at få en professionel fotograf til at tage dem.

Efter du har lagt teksten op på din hjemmeside, opdager du, at din værste konkurrent har kopieret både teksten og billederne og stjålet det. Den tid og de omkostninger, som du har haft forbundet med at lave teksten og billederne, har din konkurrent ’snydt sig’ udenom ved at kopiere det.

Må konkurrenten gerne det? Er det lovligt? Og hvis nej, hvad kan man gøre ved det, hvis det alligevel sker? Det er det, som ophavsretten og copyright handler om.

Eksemplet handler om erhvervsdrivende. Men eksemplet kunne lige så godt have været private Ole fra Køge, der har taget et billede og fået det kopieret.

Når der skal laves tekster, billeder, møbler, brugskunstværker og databaser, kræver det nogle ressourcer. Der er nogle ressourcer og omkostninger forbundet med at lave teksterne, billederne og så videre.

Derfor er der regler, som sørger for, at andre ikke bare kan stjæle og kopiere din tekster, billeder og lignende. Det er nemlig beskyttet af ophavsretten.

Copyright symbol og ophavsret – hvad er forskellen?

Man kan hurtigt blive lidt forvirret. Det er to lidt svære fremmedord. Men faktisk er det to sider af samme sag. I princippet er den eneste forskel, at det ene er engelsk, mens det andet er dansk.

Flere og flere begynder at anvende det engelske ord. Det skyldes måske først og fremmest, at der er mange, der ser copyright-logoet, som består af et C med en cirkel rundt om: ©.

Dette tegn har i princippet ingen funktion i Danmark og Europa, da det ikke giver nogen udvidet beskyttelse. Selvfølgelig kan det være smart at prøve at fortælle, at denne tekst, billede (eller hvad det nu end er) er beskyttet og ikke må kopieres, men i dansk ret giver det ikke nogen ekstra beskyttelse (der gælder dog andre regler i USA og lignende).

Tegnet gør dog nok i forhold til Europa og Danmark, at flere og flere kender til ophavsretten, og i virkeligheden forbinder den med copyright.

I denne artikel vil copyright og ophavsret blive nævnt med den samme forståelse og som synonymer for at give en lettere forståelse – også selvom ophavsret i Danmark er det mest korrekte ord.

Vigtigt at vide fra dette afsnit om forskellen:

• Der er i princippet ikke forskel på copyright og ophavsret
• Det ene ord er engelsk, mens det andet ord betyder det samme, men er blot dansk
• Det mest korrekte ord er ophavsret, men med inspiration fra USA og lignende bliver copyright og ophavsret benyttet som synonymer
• Copyright-logoet har i princippet ikke nogen ’retseffekt’ i Danmark – men kan være smart at anvende for at fortælle andre, at de ikke må stjæle værket

Copyrighten og ophavsretten i forhold til patent

Udover at mange bytter lidt om på ordene, er der også mange, der forveksler beskyttelsen af tekster, billeder mv. med patent.

Mange siger: ”Jeg har patent på mine tekster, og du må derfor ikke kopiere dem”

Igen er det et spørgsmål om terminologi, altså at anvende de korrekte ord, og det er ikke helt korrekt, at man kan få patent på tekster. For man kan slet ikke få patent på tekster, billeder, film, musik eller lignende.

Patenter beskytter opfindelser og er langt sværere og dyrere at få end ophavsret. Ophavsretten og copyright’en beskytter tekster, billeder og andre ”kunsteriske/litterære værker”.  

Så blot for at få det på det rene, så der ikke er nogle misforståelser i denne artikel: patenter giver beskyttelse til en opfindelse, mens ophavsretten giver beskyttelse til ’værker’ såsom tekster, billeder, møbler og lignende.

Vigtigt at vide fra dette afsnit om copyright’en og ophavsretten i forhold til patentretten:

• Patent beskytter kun opfindelser og er langt sværere, dyrere mv. at få end ophavsret
• Ophavsretten beskytter tekster, billeder og lignende

Hvad er ophavsret?

Nu hvor der er styr på at anvende de korrekte ord og den rigtige terminologi, så lad os se lidt nærmere på reglerne. For hvad er ophavsret/copyright overhoved?

Kort sagt: det er beskyttelse af en lang række forskellige former for ”ideer” i form af kunstneriske og litterære værker. Det kan for eksempel som nævnt være beskyttelse af:

• Tekster – også bøger, manuskripter, artikler og lignende
• Billeder
• Møbler
• Brugskunstværker
• Databaser og lignende.

Det er i ophavsretsloven, at du finder reglerne for beskyttelsen. I loven står der, at det er ”kunstneriske og litterære værker”.

Du får ophavsret på disse ’værker’ – altså tekster, billeder mv. – af sig selv, hvis det opfylder lovens krav. Lad os se lidt nærmere på reglerne i den danske ophavsretslov og dets ’krav’.

Vigtigt at vide fra dette afsnit om, hvad ophavsretten er:

• Det er kunstneriske og litterære værker som for eksempel tekst, billeder og lignende, som er beskyttet af ophavsretten

Copyright regler

Reglerne kan være lidt komplicerede, men når du først forstår begreberne og lignende, er det faktisk ikke så svært. Der er overordnet set to regler – to betingelser – for at kunne få beskyttelse.

Dog er der også en undtagelse til regel nummer to, som du også bør kende lidt til, men den kommer vi til.

Regel nummer et for at få beskyttelse: kunstneriske og litterære værker

1. Det er kun ”kunstneriske og litterære værker”, der kan beskyttes ophavsretligt (jf. ophavsretsloven § 1)

Kunstneriske og litterære værker kan som tidligere nævnt være foto, tekst og lignende.

Regel nummer to for at få beskyttelse: værket skal være originalt

• Det skal være originalt

Lidt abstrakt og svært at forstå. Men for at kunne få ophavsretlig beskyttelse, så andre ikke må kopiere det, skal der altså være tale om 1) et kunstnerisk/litterært værk i form af fx tekst, billeder mv. og 2) værket skal være originalt.

For at uddybe lidt betyder det, at værket skal være skabt ved ”ophavsmandens personlige, skabende indsats”. Ophavsmanden er den person, der har lavet værket (teksten, billederne etc.).

Vigtigt at vide fra dette afsnit om reglerne for at opnå ophavsretlig beskyttelse:

• Der skal være tale om et ”kunstnerisk” eller ”litterært” værk
• Værket skal være originalt

En undtagelse til kravet om originalitet

Ligesom meget andet jura, så er det en konkret vurdering, om betingelsen er opfyldt, og det kan være svært at vurdere. Som udgangspunkt vil banale småværker som for eksempel meget korte tekster, kalendere osv. ikke være beskyttet. Det betyder, at de kan bruges af enhver.

Det samme kan være gældende ved for eksempel information, facts nyheder og lignende.

Som med mange andre juridiske regler er der nogle undtagelser til hovedreglerne. Dette er også tilfældet i forhold til regel nummer to om originalitet.

Inden for ophavsretten er der noget, som man kalder ”naborettigheder”. For naborettigheder er der ikke noget krav om originalitet. Her skal man i stedet finde ud af, hvad kriterierne for at opnå beskyttelse, er ved at kigge på de enkelte paragraffer i ophavsloven.

Det kan for eksempel være tilfældet ved kataloger, tabeller og databaser som for eksempel telefonbøger og lignende. Her står der i ophavsretsloven § 71, at de er beskyttet, hvis blot de enten ”sammenstiller et større antal oplysninger” eller er ”resultatet af en væsentlig investering”.
Dette er en del af de lidt mere avancerede regler og vil ikke blive omtalt nærmere i denne artikel.

Vigtigt at vide fra dette afsnit om undtagelsen til betingelser/krav for at opnå beskyttelse:

• Til visse rettigheder – dem, man kalder naborettigheder – kan det være, at der ikke er noget krav om originalitet
• Det gælder for eksempel kataloger, tabeller, databaser og lignende som for eksempel telefonbøger

Hvorfor bør du få copyright?

Som nævnt betyder det, at andre ikke må kopiere eller stjæle teksterne, billeder/værkerne, hvis det opfylder kravene i ophavsretsloven om værk og originalitet.

I ophavsretsloven står der nærmere præcist, at fordelen er, at du opnår:

1. En eneret for ophavsmanden eller den til hvem, han måtte overdrage sin ret, til at udnytte værket kommercielt og værner mod efterligning og uberettiget offentliggørelse af beskyttede værker (ophavsretsloven § 2)

Okay, igen lidt kompliceret, så lad os igen se lidt nærmere på det for at forstå det lidt bedre. 

Ophavsmanden får altså en eneret. Ophavsmanden er den, som har frembragt værket. Hvis du har skrevet en original tekst, så er det dig, der er ophavsmanden.

Ophavsmanden – altså for eksempel dig, hvis du har skrevet en tekst – kan vælge at overdrage sin ret. Altså, at overdrage beskyttelsen af teksten/billedet etc. til andre, så de kan udnytte det kommercielt.

Det kan for eksempel være en musiker, der overdrager retten til at udnytte værket kommercielt til at pladeselskab, eller forfatteren, der overdrager retten til udnytte værket kommercielt til bogforlaget.

Uanset om retten til beskyttelse af teksten bliver overdraget eller ej, beskyttes værket mod:

1. Efterligning (altså kopiering) og
2. Uberettiget offentliggørelse

Hvad er en eneret?

Som nævnt får ophavsmanden en eneret, hvilket er en klar fordel.

Hvis du har skrevet en tekst, som lever op til kravene i ophavsretsloven om, at det er kunstnerisk/litterært værk (hvilket en tekst er), og kravet om originalitet (at det for eksempel ikke er et småt banalt værk/en meget kort tekst osv.), vil du have en eneret.

Eneretten vil ikke blot give dig beskyttelse mod efterligning og kopiering. Det giver dig en række forskellige rettigheder i forhold til dine originale tekster, billeder mv.

Men hvad betyder det, at du får eneret til dine originale tekster, billeder mv.?

For at forstå det skal du igen kigge i ophavsretsloven. Det står i lovens § § 2 og 3, at eneret kan være:

• Økonomiske rettigheder (ophavsretsloven § 2)
• Ideelle rettigheder (ophavsretslovens § 3)

De økonomiske rettigheder kan yderligere deles op i to rettigheder:

1. Retten til at fremstille eksemplarer af værket (kalder man også for eksemplarretten)
2. Retten til at gøre værket tilgængeligt for almenheden

Lad os se lidt nærmere på de økonomiske rettigheder, som du får som ophavsmand, hvis du har eneret til et kunstnerisk/litterært værk.

De økonomiske fordele ved at have ophavsret

Som nævnt får du ikke kun en fordel ved at kunne forhindre andre i at kopiere og efterligne dit værk – du får også nogle økonomiske fordele ved at få ophavsret – de kan som nævnt deles op ti to rettigheder:

1) eksemplarretten
2) tilgængeliggørelse for almenheden.

Du får en ret til at fremstille eksemplarer (eksemplarretten). Det betyder, at hvis du har ophavsrets, må du som ophavsmand foretage reproduktion.

Det skal forstås rimelig bredt og dækker efter ophavsretslovens § 2:

”enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel og delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form”

Det betyder, at det kun er DIG som ophavsmand, der må overføre det, så det kan gengives. Det kan for eksempel være gengivelse ved uploading af en bog til en pc eller en hjemmeside.

Hvis der er andre, der gør det, vil det krænke din eksemplarret. Det er derfor kun dig som ophavsmand, der må reproducere eksemplarer af værket – altså reproducere teksten, billedet eller hvad der nu er tale om.

De nærmere regler for krænkelser vil blive omtalt lidt længere nede i artiklen.

Udover at du får en fordel ved at kunne fremstille eksemplarer, får du også en ret til at tilgængeliggøre værket for almenheden.

Igen et lidt besværligt begreb. Og det bliver yderligere delt op i 3 ’rettigheder’, som gør, at du som ophavsmand har rettigheder til:

1. At eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden (kaldes også for spredningsretten)
2. At eksemplarer vises offentligt (kaldes også for ”visningsretten”) samt
3. At værket fremføres offentligt (kaldes også for ”fremførelsesretten”)

Som ophavsmand er det derfor kun dig, der har ret til at sprede værket, vise værket offentligt og fremføre det offentligt.

Hvis du skriver en tekst, tager et billede – eller hvad end det kunne være af kunstnerisk/litterært værk – der har originalitet, vil du være ophavsmanden til værket. Det betyder altså, at du ikke blot har ret til at forbyde andre at efterligne/kopiere dit værk.

Det betyder ligeledes, at du har en række økonomiske fordele. Det er for eksempel kun dig, der må fremstille eksemplarer af det, det er kun dig, der må udbyde det til salg mv. og dermed sprede det, det er kun dig, der må vise det offentligt og det er kun dig, der må fremføre det offentligt – medmindre du har overført de økonomiske fordele til andre.

Har du skrevet en bog, må andre altså for eksempel ikke lægge den op på en hjemmeside på internettet. Andre på heller ikke sælge eksemplarer af bogen osv.

Vigtigt at vide om dette afsnit om økonomiske fordele ved at opnå copyright-beskyttelse:

• Du får som ophavsmand (som udgangspunkt dig, der har fremstillet værket/teksten/billedet mv.) en række økonomiske fordele ved at få nogle ’økonomiske rettigheder’
• De økonomiske rettigheder deles op i to: 1) en eksemplarret og 2) en ret til at tilgængeliggøre værket for almenheden
• Det betyder med andre ord, at det kun er dig, der må udgive eksemplarer af værket (fx lægge din tekst på nettet, samle den i en bog osv.), og at det kun er dig, der må sælge værkerne (sælge bøgerne mv.), vise dem og fremføre dem offentligt osv.

Andre fordele ved at have ophavsretlig beskyttelse

Udover at du får en række økonomiske fordele – det er kun dig, der må lave eksemplarer, sprede eksemplarerne videre ved at sælge osv. – så er der også nogle ”ideelle rettigheder”.

De ideelle rettigheder kalder man også for ”droit moral”. Det indebærer en ret for ophavsmanden til at få sit navn anført, når værket gøres tilgængeligt for almenheden i den udstrækning, at dette er krævet af god skik, og til at modsætte sig krænkende ændringer.

Det betyder med andre ord, at du som forfatter som hovedregel har ret til at få dit navn anført. Så det er dit navn, der står på forsiden af bogen. Det betyder også, at forlaget ikke kan ændre din bog afgørende – også selvom, at I har aftalt, at de skal få ophavsretten.

Det er altså en ret, du har som ophavsmand. Det er ikke noget, der giver dig nogen bestemt økonomisk fordel, men det giver dig nogle andre rettigheder, som giver dig noget sikkerhed som ophavsmand.

På grund af de ideelle rettigheder skal et forlag altså som hovedregel skrive dit navn på forsiden, og de må ikke ændre afgørende på bogen ved for eksempel at skrive slutningen på bogen om.

Vigtigt at vide om dette afsnit om andre fordele ved at have ophavsretlig beskyttelse:

• Som ophavsmand (den, der har fremstillet værket – fx skrevet bogen) har du ikke kun økonomiske rettigheder, men også nogle ideelle rettigheder
• Det betyder blandt andet, at du har ret til at få dit navn anført (har du skrevet en bog, har du ret til at få dit navn på forsiden)
• Det betyder også, at du har ret til at værket ikke bliver ændret krænkende (forlaget må for eksempel ikke omskrive slutningen på bogen – uden din tilladelse i hvert fald)

Undtagelser – copyright ved privat brug og ved citater

Nu tænker du så måske: ”Jamen, jeg har da for eksempel lånt en bog ud til min ven – er det så ulovligt?”

Og nej, det har du helt ret i. Det står i ophavsretsloven, at der gælder nogle undtagelse ved privat brug.

Der står for eksempel i ophavsretslovens § 12, at enhver må fremstille offentliggjort værker til privat brug, så længe det ikke sker i erhvervsøjemed.

Det betyder, at du gerne må låne en bog, som du ikke selv er ophavsmand til, ud til dine venner, bekendte og familie. Men hvis du begynder at tage penge for at andre må låne bogen, så vil det være forbudt efter ophavsretsloven.

Derudover må du også frit citere fra beskyttede værker efter ophavsretslovens § 11. Du må også gerne bruge beskyttede værker – altså tekster, billeder mv. – til undervisning efter ophavsretslovens § 13.

Det er også lovligt at ”disponere over eksemplaret”. Det betyder, at hvis du har købt en bog, må du også frit videresælge bogen uden, at det er ulovligt.

I andre tilfælde vil det ellers kræve ”samtykke” fra rettighedshaveren. Det betyder, at du i andre tilfælde – altså tilfælde som i princippet ikke er nævnt som undtagelse her – skal du have fået lov af den, der har rettighederne (som oftest er ophavsmanden, altså den der har fremstillet værket). 

Hvis du ikke har fået lov af ophavsmanden/rettighedshaveren, må du som nævnt ikke fremstille eksemplarer i nogle former eller ”tilgængeliggøre værket for almenheden” – altså sprede det ved salg el. lign. vise det offentligt eller fremføre det offentligt.

Vigtigt at vide fra dette afsnit om undtagelserne:

• Der gælder en række ’undtagelser’ til, at værker (tekster mv.) er beskyttede, hvis de er originale
• For eksempel må du som udgangspunkt gerne bruge værker (tekster mv.) til privat brug
• Du må også gerne som udgangspunkt citere fra andre beskyttede værker og disponere over beskyttede værker, altså for eksempel frit videresælge bogen efter du har købt den osv.

Ophavsret – hvor længe?

Som nævnt tidligere er der to grundregler, der skal være opfyldt, før du kan få beskyttet dine værker (tekster, billeder mv.).

Det er:

1. Der skal være tale om et kunstnerisk/litterært værk (altså tekst, billede, musik osv.)
2. Det skal være originalt

Hvis disse to betingelser er opfyldt, har du opnået ophavsret, og dit værk (tekst eller billede etc.) er beskyttet, så andre ikke må kopiere det og desuden ikke må sprede det (sælge mv.) osv. uden din tilladelse.

Når du har opnået ophavsretlig beskyttelse gælder den i 70 år efter din død.

Det betyder, at du har de rettigheder, som er beskrevet tidligere i indtil 70 år efter din død. Det gælder for de økonomiske rettigheder, som betyder, at det kun er dig, der må lave eksemplarer af værket og sælge værkerne, fremføre/vise værkerne offentligt.

Medmindre andre har fået tilladelse, du har overdraget rettighederne eller lignende, så er det kun dig, der må lave eksemplarer og ”tilgængeliggøre værket for almenheden” som nævnt tidligere. Det gælder som nævnt i 70 år efter din levetid.

Perioden for din beskyttelse gælder i hele år. Det betyder, at hvis en ophavsmand afgår ved døden i år 1960, så har ophavsmanden beskyttelse til udgangen af året 2030.

Har du skrevet en bog, lavet noget musik, skrevet nogle tekster eller taget nogle fotos, som er originale, og afgår du ved døden i år 2040, så har du ophavsret til og med år 2.110.

Dette gælder dog kun de økonomiske rettigheder. De ideelle rettigheder gælder i princippet for evigt.

De ideelle rettigheder var dem, som gjorde, at du havde ret til at få dit navn nævnt i forbindelse med værket – altså navnet på forsiden af din bog – samt ret til ikke at få ændret værket krænkende (bogforlaget må ikke ændre slutningen af din bog).

Når der er gået 70 år efter, at ophavsmanden er afgået ved døden, er der i princippet kun en meget begrænset beskyttelse. Beskyttelsen gælder kun i de (ret sjældne) tilfælde, hvor udnyttelsen indebærer, at ”kulturelle interesser” krænkes, ifølge ophavsretslovens § 75.

Vigtigt at vide om dette afsnit om beskyttelsens varighed:

• Som ophavsmand har du beskyttelse i op til 70 år efter din død i forhold til de økonomiske rettigheder (salg, lave eksemplarer af værket, fremføre værket offentligt mv.)
• De ideelle rettigheder (at du får dit navn på forsiden af bogen, og at forlaget ikke må ændre væsentligt på bogen) varer i princippet for evigt
• Efter udløbet af beskyttelsen er der kun beskyttelse, hvor udnyttelsen (kopieringen eller lignende) indebærer, at ”kulturelle interesser” krænkes

Hvad må jeg forbyde andre, når jeg har ophavsret?

Lad os lige se på det, som er gennemgået indtil videre for forståelsens skyld. Du har ophavsretlig beskyttelse, hvis du har fremstillet et kunstnerisk/litterært værk, som er originalt. Beskyttelsen giver dig både nogle økonomiske og ideelle rettigheder/fordele.

De økonomiske rettigheder varer i 70 år efter din død, mens de ideelle i princippet varer for evigt.

Men hvad må andre så i denne beskyttelsesperiode på de 70 år?

Som nævnt er der nogle få undtagelser i forhold til privat brug, undervisning og videresalg efter en køber har erhvervet værket (hvis der er en, der har købt bogen, må han/hun også videresælge bogen). Men hvad gælder ellers?

Du har som nævnt både økonomiske og ideelle rettigheder. Andre må derfor ikke kopiere dine værker ved at lave eksemplarer af dem, videresælge dem, gøre dem tilgængelige for almenheden osv.

Men som ophavsmand har du ikke blot ret til at ”modsætte en uberettiget anvendelse af værket i oprindelig skikkelse”, men du har også ret til at modsætte dig uberettiget anvendelse af værket i ændret skikkelse.

Forvirret? Her er et eksempel. Hvis du har skrevet en bog, har du beskyttelse – både økonomisk og ideelt – af bogen, hvis bogen er original. Hvis du vælger at få bogen oversat, kan oversætteren få ophavsret til selve ’bearbejdelsen’, altså selve oversættelsen af bogen. Men DU som forfatter bevarer stadig rettighederne til selve bogens indhold (men ikke oversættelsen).

Det betyder, at hvis du har fået oversat bogen, vil handlinger i forhold til bogen kræve tilladelse fra både dig som forfatter og oversætteren. Hvis et forlag vil sælge bogen kræver det derfor tilladelse fra både dig og oversætteren, før de må sælge bogen.

Hvis en bearbejdelse danner grundlag for frembringelse af et nyt værk, vil der kunne opnås selvstændig ophavsret til dette. Det vil så kræve, at det nye værk selvfølgelig opfylder betingelsen om originalitet.

Det betyder med andre ord, at hvis du bearbejder en anden ophavsmands værk på en måde, så det skaber et nyt originalt værk, så vil du få ophavsretlig beskyttelse af værket.

Vigtigt at vide om dette afsnit om, hvad det indebærer at have copyright-beskyttelse:

• Som nævnt tidligere har ophavsmanden (den, der har fremstillet det originale værk) økonomiske rettigheder i 70 år efter ophavsmandens død, mens de i ideelle rettigheder i princippet er tidsubegrænsede – bortset fra undtagelserne om privat brug mv.
• Som ophavsmand kan du modsætte en uberettiget anvendelse af værket i oprindelig skikkelse
• Bliver værket ændret fx oversat, har du stadig ophavsret som forfatter, men oversætteren har ophavsret til bearbejdelsen – altså oversættelsen
• Hvis en bearbejdelse resulterer i et nyt originalt værk, ”bearbejderen” blive ophavsmand til dette og få beskyttelse på det bearbejdede nye, originale værk

Copyright eksempler

Copyright-reglerne er lidt komplicerede og med nogle lidt besværlige begreber. Derfor kan det give en bedre forståelse af reglerne med lidt eksempler.

Ophavsret billeder er noget som mange er i tvivl om. Må jeg frit bruge andres billeder, eller skal jeg have lov til at bruge dem?

Som nævnt er billeder beskyttet af ophavsretsloven, hvis de er originale, hvilket de i sagens natur meget hurtigt vil være. Det betyder, at de er beskyttet både økonomisk og ideelt. Derfor må du ikke lave eksemplarer i nogen form af billedet.

Du må altså ikke kopiere billedet. Heller ikke selvom billedet oprindelig er et fremkaldt billede på fotopapir, og du lægger det på nettet. Det vil stadig være ulovligt, fordi du ”krænker ophavsmandens ophavsret/copyright i form af dennes eksemplarret”.

Til det gælder der nogle undtagelser for eksempel privat brug, undervisning mv. Det betyder, at hvis du tjener penge på en hjemmeside, må du ikke bruge billedet, men du må ellers gerne bruge/kopiere billedet, hvis det er til privat brug.

Som nævnt gælder den økonomiske beskyttelse til 70 år efter ophavsmandens død.

Du kan dog finde billeder, som er ”fritlagt” og dermed ikke beskyttet – også til erhvervsmæssigt brug. Det betyder, at du må bruge billederne til din virksomhed eller generelt tjene penge på billederne.

Ophavsret film gælder det samme princip. Er filmen original, er den beskyttet økonomisk og ideelt. Men igen gælder undtagelserne om privat brug. Du må gerne for eksempel låne en film ud til dine venner, så længe du ikke tager penge for det.

Ophavsret musik er det samme. Musikken skal være original, og så har ophavsmanden beskyttelse med økonomiske og ideelle fordele. Musikken må dog gerne udnyttes privat og lignende. Udlån til venner og bekendte af en CD er derfor lovligt, så længe det ikke er erhvervsmæssigt. Ophavsret tekst/bog er som nævnt også beskyttet, hvis det er originalt, og beskyttelsen varer i 70 år til efter ophavsmandens død for så vidt angår de økonomiske rettigheder. De ideelle er i princippet evigtvarende – altså retten til at få navnet på forsiden, stå som forfatter på en hjemmeside osv.